Lærervejledning


  • Om
  • Målsætning og opbygning
  • Læsning
  • Arbejdsformer
  • Lær mere
  • Links
  • Bilag

"De historiske boliger" er et internetbaseret undervisningsmateriale, der handler om udviklingen i boligformer og levevilkår gennem de sidste 90 år i Danmark. I materialet kan man tage på besøg hos børn fra gamle dage, og høre mere om hvordan de bor, går i skole, deres familie, hvad de spiser og hvordan de bruger deres fritid, hvis de har en sådan. Til materialet er der også tilknyttet en lærerig quiz, en lærervejledning med arbejdsbilag og forslag til, hvordan emnet kan åbnes yderligere.

Lærevejledningen følger på disse sider, men kan også downloades her og under "Bilag".

Materialets målgruppe og formål:

”De historiske boliger” er et internetbaseret undervisningsmateriale, der handler om udviklingen i boligformer og levevilkår gennem de sidste 90 år i Danmark.    

Målgruppen er 3. – 6. klasse. På disse klassetrin kan materialet hovedsageligt benyttes som udgangspunkt for undervisning i fagene dansk, historie og natur/teknik.

Materialet kan desuden indgå i tværfagligt samarbejde med fagene billedkunst, musik, sløjd, matematik, kristendom og hjemkundskab.

Målsætninger

De overordnede målsætninger med ”De historiske boliger” er:

  • At give eleverne indblik i sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom og forskelle i livet på landet og i byen.

  • At give eleverne indblik i, at teknologi har betydning for levevilkårene.

  • At skabe en forståelse for den historiske udvikling i materielle og sociale vilkår gennem de sidste 90 år i Danmark.

  • At styrke elevernes historiebevidsthed og historiske identitet ved at sætte deres dagligdag ind i en historisk sammenhæng.

  • At styrke elevernes kommunikative og kreative kompetencer.

  • At skabe et undervisningsmateriale, som kan bruges af alle skoler, i flere fag, i tværfaglige emner og som råstof til projektopgaver.

  • At skabe et materiale, der kan bruges i forbindelse med et besøg på Barndommens Museum på Kvindemuseet i Århus, De historiske boliger på Elmuseet i Bjerringbro, på Gasmuseet i Hobro eller tilsvarende historiske boliger på danske museer, men som også kan stå for sig selv til glæde for skoler, der ikke ligger i nærheden af museerne.


Materialets opbygning

Materialet er bygget op omkring 5 fiktive børn, der repræsenterer hver deres historiske periode og miljø: Esther i 1928, Arne i 1935, Niels i 1948, Karen i 1956 og Helle i 1967. Nogle af børnene bor i byen, andre bor på landet. De 5 børn repræsenterer også forskellige socialklasser.

Fra hovedsiden vælger man sig ind på det enkelte barn for at få mere at vide om deres liv og deres bolig. De 5 børn præsenterer sig på deres profilsider. Her fortæller de om sig selv og deres familier. De viser billeder fra deres hjem og fortæller om ting i deres hverdag knyttet til boligen. Alle børn beskriver tidstypisk og ud fra deres geografiske og sociale placering deres hverdag generelt ud fra punkterne skolegang, arbejde, fritid, livretter, lege, en højtid (forskellig højtid for hvert barn), en quiz og deres tid generelt. Boligerne og genstandene findes udstillet på Energimuseet, Morslands Historiske Museum, Arbejdermuseet og Industrimuseet i Horsens. Kvindemuseet i Aarhus bidrager med Barndommens Museum, hvor genstande og livshistorier aktivt kædes sammen.

Her i lærervejledningen findes der forslag og links til aktiviteter, planlægning og konkrete arbejdsark.

Kort om faglig læsning og læsning

Læsning af fagtekster

På mellemtrinnet skal eleverne bruge deres læsning i de øvrige fag. De skal også kunne læse for at lære. Det har mange elever svært ved, hvis de ikke undervises tilstrækkeligt i læsning af fagtekster.

Arbejdet med fagtekster kan sammenfattes i følgende punkter:

  • Teksttype - Hvad bruges denne slags tekst til?

  • Struktur - Hvordan er teksten bygget op?

  • Baggrund - Hvad ved eleven om emnet på forhånd?

  • Læseformål - Hvad skal eleven opnå ved at læse teksten?

  • Ordkendskab - Hvilke særlige ord og begreber indgår i teksten?

  • Udbytte - Hvad lærte eleven ved at læse teksten?

Gennem arbejdet med fagtekster lærer eleverne at strukturere og evaluere deres faglige læsning ved brug af et VØL skema (Ved jeg, Ønsker jeg at lære og Lært). Bilag 1 er et bud på et VØL skema.

Der er udarbejdet ark med særlige ord og begreber til hjemmesidens indhold, hvor eleverne skal finde forklaringen på hjemmesiden og skrive en ordforklaring eller begrebsforklaring (bilag 2). Eleverne kan også selv lave lister over svære ord og begreber, som de efterfølgende kan udveksle. Hvis forklaringen i vores materiale er utilstrækkelig, ligger en Google søgning lige for.

Læsning

Indholdslæsning: Den måde man læser på, når man vil danne sig et indtryk af, hvad en tekst handler om.

Oversigtslæsning: Den måde man læser på, når man vil danne sig et indtryk af, hvad en tekst handler om. Man lader øjnene glide hen over linjerne og læser måske overskrifterne.

Punktlæsning: Den måde man læser på, når man skal finde en bestemt oplysning i en tekst. Man lader øjnene glide hen over linjerne og stopper op for at læse, hvis der er noget, der ligner det man leder efter.

Nærlæsning: Den måde man læser på, når man virkelig vil have fat på, hvad der står. Ofte må man læse teksten flere gange og tænke over den.

Læsning med fokus: Den måde man læser på mens man særligt lægger mærke til bestemte oplysninger.

Oplæsningsprogrammer

Materialet er teksttungt for svage læsere, derfor anbefaler vi, at eleverne får mulighed for at benytte et tekstoplæsningsprogram. Mange skoler abonnerer allerede på Mikro Værkstedets programmer, www.mikrov.dk, og råder derfor over oplæsningsprogrammet CD-ORD. Hvis din skole ikke har CD-ORD, kan du gratis downloade oplæsningsprogrammet Adgang for alle, www.adgangforalle.dk.

Forslag til arbejdsformer

Materialet er velegnet til tværfaglig undervisning, emneuger, projektuger og helhedsundervisning, idet flere af de emner og temaer, der præsenteres, kan relateres til forskellige fag. Materialet kan også anvendes som oplæg til et museumsbesøg. Se liste over museerne nedenfor under link. Det er op til den enkelte lærer eller teamet at vælge sit udgangspunkt.

Nedenstående skema giver forslag til, hvorledes man kan arbejde med materialet i fagene dansk, historie, natur/teknik, matematik, billedkunst, musik, håndarbejde, træsløjd, hjemkundskab og kristendom. Skemaet er tænkt som inspiration, og den enkelte faglærer kan med lethed selv finde på flere emner. Faglæreren tilpasser selv arbejdsmetode efter eleverne og sin undervisning. I hjemkundskab kan eleverne eksempelvis arbejde med aspekter, der vedrører den kost, som præsenteres i ”De historiske boliger”; man kan diskutere ernæring og holdbarhed, og eleverne kan prøve at sylte. I Musik kan man tage fat på sange og sanglege, der berører emnerne i materialet; En sang som ”Så går vi rundt om en enebærbusk”, gennemgår vaskeprocedurerne i gamle dage. En sang som ”Jeg ved en Lærkerede” kan ses som udtryk for en tid, hvor børn på landet legede udendørs.

Foruden de nedenstående forslag kan arbejdet med materialet også danne udgangspunkt for tværfagligt samarbejde mellem fagene. Her er der nedenfor lavet et forslag til en emneuge for 3. klasse og en projektuge for 6. klasse.

Skema med forslag til emner og aktiviteter i de enkelte fag:

Download nedenforstående skema som pdf her

Fag

Emner og aktiviteter

Historie

Familiens rollefordeling

Levevilkår

Sociale forskelle

Ismejeri
Frysehuse

Kolonihaveforeninger (Karens familie besøger onkel Knud)
Arbejde og pligter

Børnesygdomme

Land og by

  • Skolen
  • Indkøb
  • Sundhed
  • Kommunikation

Reklame og propaganda (hvordan vi fik maskinerne ind i hjemmene)

Dansk

Drenge og pige bøger

Litteratur med sociale, tid og geografiske forskelle

Skriveopgave (bilag 4)
Dagbøger (Helle skriver dagbog)

Faglig læsning og brug af VØL-skema bilag 1

Reklame og propaganda

Nye gamle ord (bilag 2): F.eks. hygiejne, husmor, propert, rejsemik, matrikel, parcel osv.

Skønskrivning, http://www.gratisskole.dk/?mod=dokument&id=197#

Anskuelsesundervisning, http://www.frou-frou.dk/group.asp?group=286

Natur/Teknik

Botanik
Udstoppede dyr

Bakterier

Vand og kloakering

Forsøg med uld – hvorfor er uld god?
Temperatur og vaskemidler

Radio, TV og telefon

Opvarmning af boligen

Ude-inde

Matematik

Forskelle i boligareal (bilag 3)

Lave indkøbslister til livretterne og overslag over pris. Lav også en indkøbsliste for dine egne livretter og overslag over pris.

Brug af måleenheder ved fremstilling af børnenes livretter

Træn den lille tabel, http://www.regneregler.dk/traening_af_den_lille_tabel.jsp

Billedkunst

Fremstilling af fastelavnsmasker (Esther)

Fremstilling af dukketeater (Esther)

Musik

Sanglege f.eks.:

”Tag den ring og lad den vandre” og ”Der kom en mand fra det Røde Hav”. (Karen)

”Så går vi rundt om en enebærbusk”

”Tornerose var et vakkert barn”

Se mere på www.rimogremser.dk og hør melodierne på www.danskesange.dk

Håndarbejde

Kun pigerne havde håndarbejde

Lærer at strikke (Karen strikker)

http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Tips/2011/03/10-Strikkeskole-Start.aspx

Sy en bamse (Esther)

Træsløjd

Kun drengene havde træsløjd

Lav en propelflyver

Idræt

Gamle lege:

Sild i tønde (Arne)

Skorsten, et spil med knapper (Arne)

Sækkeløb (Niels)

Kast med hestesko (Niels)

Stikbold og Krone-kuk (Helle)

Leger med hulahopring og kører på rulleskøjter (Karen)

www.lemvigmuseum.dk

http://artikler.festbogen.dk/artikel/gamle-lege

http://www.gundsolille.dk/data/1045/filedb/21361.pdf

Hjemkundskab

Fremstille mad efter materialets madopskrifter

Mad fra bunden kontra færdigretter

Slagtning på landet
Husholdningsmaskiner

Bakterier, køleteknologi, konservering, henkogning, saltning og syltning

Kristendom

Arbejde med de forskellige højtider

Juleaften (Helle) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jul-i-gamle-dage/

Sankt Hans aften (Karen) http://www.historie-online.dk/special/sankthans/index.htm

Høstfest (Niels)

Nytårsaften (Arne)

Fastelavn (Esther) http://www.kristendom.dk/artikel/312520:Indfoering--Hvad-er-fastelavn

Udenadslære, http://www.emu.dk/gsk/fag/kri/gl_dage/kri_undervisning/index.html

To illustrative forslag til, hvordan hjemmesiden kan danne ramme for en uges undervisning på henholdsvis 3. og 6. årgang


Emneuge for 3. klasse, Barn i 1930

Med udgangspunkt i Esther

Download nedenforstående skema som pdf her

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lektion 1

VØL skema

Oplæsning af bogen om Madicken af Astrid Lindgren

Oplæsning af bogen om Madicken af Astrid Lindgren

Besøg på Energimuseet og besøg i Esthers hus.

Oplæsning af bogen om Madicken af Astrid Lindgren

Lektion 2

It, besøg på Esthers profil. Husk tilbud til eleverne om at benytte et oplæsningsprogram.

Sy Esthers Bamse (printes ud under leg). Måske er den for svær.

Klip og saml et dukketeater (printes ud under lege)

Vask og vaskemaskinens udvikling gennemgås.

Skrive skønskrift (download skrivehuse, se link under dansk)

Lektion 3

Lave jordbærsyltetøj (opskrift under livretter) og bage boller

Derfor kan det være en god ide at tage en SFO pædagog med på råd.

Klip og saml et dukketeater (printes ud under lege)

Hvor er køleskabet?

 

Hvad er træk og slip?

Buffertid

Evt. se 100 års barndom. 1920-1930 (29 min.)

Lektion 4

Lave jordbærsyltetøj og bage boller

Sy bamse. De elever der bliver færdige, kan skrive på en historie om deres bamse.

Skriv et lille teaterstykke

Leg og sanglege i haven (link under idræt og musik). Måske kan I høre musik fra en grammofon?

Buffertid

Lektion 5

Fortæring og oprydning

Sy bamse,

skrive historie,

Frilæsning om emnet

Vis stykket for et publikum

Lav en lille film på mobilen, hvor I dramatisere Esthers liv.

VØL skema

Fag

Dansk, matematik (måle og veje ingredienser), historie og IT.

 

Dansk, matematik (geometri).

Dansk, matematik (geometri) og billedkunst

Natur/teknik, idræt, historie og musik

 

Dansk og? Kommer an på, hvad I bruger buffertiden til.

Vær opmærksom på, at syning af bamse og fremstilling af et dukketeater tager højst sandsynligt dobbelt så lang tid, som jeg har afsat. Derfor kan I vælge at lade eleverne bruge begge dage på samme opgave. Måske lade elever vælge mellem de to opgaver?

Buffertid er godt at have, så der er mulighed for små justeringer igennem ugen.

Projektuge for 6. klasse, 90 års barndom

Med udgangspunkt i alle fem børn

Download nedenforstående skema som pdf her

 

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lektion 1

VØL skema

Klassen inddeles i 5-6 grupper.

De 5 børn fordeles.

Besøg på Kvindemuseet i Aarhus

Grupperne arbejder

Grupperne arbejder

Fremlæggelse

Lektion 2

It, besøg på de fem børns profiler (hver gruppe tager et barn). Husk tilbud til eleverne om at benytte et oplæsningsprogram.

Barndommens Museum

Grupperne arbejder

Grupperne arbejder

Fremlæggelse

Lektion 3

Se 100 års barndom på filmstriben.dk. Hver gruppe vælger sit årti.

Forfølg en person fra samme årti som den person I har valgt på e-museum

Grupperne arbejder

Grupperne arbejder

Fremlæggelse

Lektion 4

Arbejde med problemformulering, proces beskrivelse og produkt.

Materialeliste laves.

 

Lav notater

Grupperne arbejder

Grupperne arbejder

Fremlæggelse

Lektion 5

Arbejde med problemformulering, proces beskrivelse og produkt.

Materialeliste laves.

 

Tag billeder

Grupperne arbejder

Grupperne arbejder

VØL skema

Fag

Tværfagligt

Tværfagligt

Tværfagligt

Tværfagligt

Tværfagligt

Her finder du inspiration til videre læsning, online undervisningsmaterialer og links

Bøger til elever:

Natur/teknik

Jørgensen, Erik: Fletningerne i stikkontakten, Elmuseet 2003.
4.-7. klasse. En undervisningsbog, der fortæller udviklingen af kvinderollen gennem tre generationer i perioden 1920 til år 2000.

Koch, Poul: Spørge Søren på elværket, Forlaget Arkona 1990.
3.-5. klasse. Bogen svarer på spørgsmål om elektricitet. Hvordan virker det, og hvad gjorde man før, man fik elektricitet.

Historie

Faurby, Christina Maria og Sigsgaard, Aviaja Julie: Fra bondegård til baggård – Børn i historien, 1930’erne, Gyldendal 2003

Faurby, Christina: Støvletramp og Sjippetov – Børn i historien, 2. verdenskrig, Gyldendal 2007

Bach, Annemette: Folkevogn og fjernsyn – Børn i historien, 1950’erne, Gyldendal 2008

Bach, Annemette: Forstad og fristad – Børn i historien, 1970’erne, Gyldendal 2010

Dehn, Erik: Født til grød eller gås – Børn i historien, 1900, Gyldendal 3. oplag 2004

Nielsen, Jens-Emil: Ung i 50'erne, Bogforlaget HER&NU 2002
Til de større elever og til læreren. Rigt illustreret tidsbillede, med historisk fremstilling, personlige beretninger og mange klip fra tidens aviser, blade og magasiner.

Nielsen, Jens-Emil: Ung i 60'erne, Bogforlaget HER&NU 2003
Til de større elever og til læreren. Rigt illustreret tidsbillede, med historisk fremstilling, personlige beretninger og mange klip fra tidens aviser, blade og magasiner.

Nielsen, Jens-Emil: Ung i 70'erne, Bogforlaget HER&NU 2004
Til de større elever og til læreren. Rigt illustreret tidsbillede, med historisk fremstilling, personlige beretninger og mange klip fra tidens aviser, blade og magasiner.

Dahl, Ove: Tilbage til 60'erne, Gyldendal 2007

Dansk

Byskov, Jonna og Keinicke, Marianne: Der var masser af børn – om 1950’erne (Dansk i midten), Alinea

Lindgren, Astrid: Alle vi børn i Bulderby, Gyldendal

Astrid Lindgrens historier er en udmærket måde til at få viden om børns forhold i bondekulturen. Det var en kultur, der sluttede for ca 50 år siden, og dermed også en anledning til at inddrage bedsteforældregenerationen i sin undervisning.

Lindgren, Astrid: Lotte flytter hjemmefra, Gyldendal 1997

Lindgren, Astrid: Bogen om Madicken, Gyldendal 2009

Strandbygaard, Birgit: Drengen der samlede på ord, Høst 7. udgave 2012

Olsen, Lars-Henrik: Skarnsunge, Mallings 1987. Fortælling om barndom i 30ernes København.

Bøger til oplæsning (og selvstændig læsning for elever med særlig interesse):

Hartman, Niels: Oldemors hatteæske – familiebilleder 1900-1930, Gyldendal 2000

Hartman, Niels: Farfars hemmeligheder – tidsbilleder 1930 – 1960, Gyldendal 2001

Hartman, Niels: Fars historie – skærmbilleder 1960-2001, Gyldendal 2002

Lindgren, Astrid: Bogen om Madicken, Gyldendal 2009

Bøger til lærere:

Olesen, Bodil og Jytte Thorndahl, Da danske hjem blev elektriske 1900-2000, Kvindemuseets Forlag 2004.
Bogen fortæller historien om teknologiens og elektricitetens indførelse i danske hjem.

Laneth, Pia Fris, Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal 2009.

Beskrivelse: Lillys danmarkshistorie tager afsæt i Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie.

Online undervisningsmateriale:

Opgaver til Energimuseets Frilandshuse findes på www.energimuseet.dk under hovedmenuen "For skoler" skal du vælge "Undervisningsmateriale, opgaver og artikler" i venstremenuen.
Opgaverne er udviklet til brug ved besøg på Energimuseets Frilandshuse, som består af tre historiske boliger, der handler om boligen og livet i perioden 1920 til 1970.

Hæfterne: "Familie", "Børnearbejde", "Skole og institutioner", "Leg og fritid" og "Bøger og medier" kan finde her
Hæfterne er udviklet i tilknytning til udstillingen ’pigernes og drengenes historier’ på Kvindemuseet. De giver et tematisk indblik i børns vilkår og dagligdag gennem tiden. Målgruppe 2.-5. klasse.

Dokumentar film

www.filmstriben.dk 100 års barndom:
1920-1930 (Esther)
1930-1940 (Arne)
1940-1950 (Niels)
1950-1960 (Karen)
1960-1970 (Helle)

Hvis I skal på ekskursion i forbindelse med undervisningen:

www.energimuseet.dk, Bjerringbro, her kan I besøge Helle (1967) og Esther (1928).
www.kvindemuseet.dk, Aarhus, her kan I besøge Barndommens Museum.
www.dueholmkloster.dk, Mors, her kan I besøge Niels (1948), der bor på en gård.
www.arbejdermuseet.dk, København, her har Arne (1935) boet. Udstillingen er p.t. nedtaget.
www.industrimuseet.dk, Horsens, her kan I besøge Karen (1956).
www.gasmuseet.dk, Hobro, her kan I også besøge Helle (1967).


Andre Link

www.boernespejlet.dk - Sitet er et internetbaseret undervisningsmateriale om børns kulturhistorie i de sidste 150 år. Målgruppen er 4.- 7. klasse, og det er gratis at bruge. Børnespejlet er udgivet og udviklet af Kvindemuseet i samarbejde med Skolemedia, Gyldendal.

Her forefindes alle bilag, skemaer og lærervejledningen til dowload som PDF filer:

Lærervejledningen
Skema med forslag til emner og aktiviteter i de enkelte fag
Emneuge for 3. klasse, Barn i 1930
Projektuge for 6. klasse, 90 års barndom
Bilag 1 - VØL skema (Ved jeg, Ønsker jeg at lære og Lært)
Bilag 2 - Ord- og begrebsforklaringsark
Bilag 3 - Matematikopgave
Bilag 4 - Skriveopgave
Bilag 5 - Anskuelsesundervisning

Her forefindes alle bilag, skemaer og lærervejledningen til dowload som word filer:

Lærervejledningen
Skema med forslag til emner og aktiviteter i de enkelte fag
Emneuge for 3. klasse, Barn i 1930
Projektuge for 6. klasse, 90 års barndom
Bilag 1 - VØL skema (Ved jeg, Ønsker jeg at lære og Lært)
Bilag 2 - Ord- og begrebsforklaringsark
Bilag 3 - Matematikopgave
Bilag 4 - Skriveopgave
Bilag 5 - Anskuelsesundervisning