Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Karen

Karens lege

Helle i stuenKaren og veninderne elsker at lege sanglege. Især de romantiske. Det kan drengene ikke forstå, de vil hellere lege kongens efterfølger eller spille med kugler. Så må pigerne lege med hinanden. Det er også meget sjovere, for drengene driller altid.


Der kom en mand fra det Røde Hav

Manden fra det røde hav står overfor de andre deltagere. De står overfor ham i en række. De i rækken tager hinanden under armen.

Den, som står midt i rækken, er mor. Hun giver hemmeligt sine døtre navne. Det er nemmest, hvis alle pigerne for eksempel har et blomsternavn eller en anden kategori.

Manden og rækken skiftes til at gå frem og tilbage mens de synger stroferne.
Der gættes på navne, og man forsætter til alle døtrene er blevet gift.
Hent sangteksten og reglerne her



Tag den ring og lad den vandre:

Helle i stuenDer er en, der skal lade ringe vandre. Alle de andre sidder på gulvet i en rundkreds med lukkede øjne, og hænderne strakt frem, så de danner en lille skål.

Den, der er oppe, skal have en fingerring skjult i hænderne, og så skal hun eller han gå rundt i kredsen og lade som om, at ringen lægges i hænderne på en, der sidder. I virkeligheden lægges ringen også i hænderne på en, men man skal fortsætte med at gå rundt og lade som om, man stadig har ringen. Når ens hænder er blevet rørt, skal man lukke dem sammen, så man ikke kan se, hvem der har ringen. Imens synger alle et lille vers.

Den, der er oppe, tæller nu til 10, og den, der bliver nummer 10, skal gætte, hvor ringen er. Hvis der gættes rigtigt, skal man være oppe næste gang. Ellers er det den, der har ringen, der er oppe.
Hent sangteksten og reglerne her