Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Helle

Helle 1967

HelleHej, Jeg hedder Helle, og jeg vil gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg er 11 år og bor i Hobro sammen med min far og mor og storebror. Jeg går i 5. klasse på en skole, som ligger midt i byen.

Når jeg har fri fra skole, synes jeg, at det er herligt at hygge sig sammen med min bedste veninde Marianne. Så hører vi musik og spiller ludo. Nogle gange leger vi også med de andre børn fra vejen. Vi leger fx gemmeleg og dåseskjul eller også sjipper og hinker vi. Jeg går også til håndbold og gymnastik.

Vi er lige flyttet ind i et nyt hus, som min far selv har bygget. Han siger det er et parcelhus, og at det hedder sådan, fordi det er et hus med en have til én familie. Alle huse i vores kvarter ligner også hinanden på en prik. Nogle gange er jeg kommet til at gå ind til naboen ved en fejl. Min mor og far siger, at parcelhuse er smarte og moderne.

For at udforske mig og mit liv, skal du klikke på emnerne i menuen til venstre. Du kan tro, at det bliver spændende!