Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Helle

1960-1970

Frysehuse

Helle i stuenI tiden efter 1945 blev der bygget en del frysehuse i Danmark. Disse frysehuse blev drevet på andelsbasis, det vil sige at alle dem, der ville bruge huset, var med til at bestemme, og at alle betalte det samme for at bruge huset. Andelsforeningen sørgede også for, at huset blev gjort rent og holdt ved lige.

Helles faster og onkel er med i et frysehus, hvor de lejer en halv boks. Her har de kød, brød og bær, som de henter, når der er behov for det.

På landet slagtede man ofte grise. Det var nemmere at opbevare kød i fryseren, end at salte det eller henkoge kødstykker og pølser og gemme det på glas.

Det var ikke almindeligt med dybfrysere i hjemmene før 1960, hvor mange flyttede i nye, moderne parcelhuse i udkanten af byerne. Priserne på hjemmefrysere faldt i takt med den tekniske udvikling, og da begge Helles forældre arbejdede ude i byen, fik de hurtigt råd til at købe deres egen fryser på afbetaling i Brugsen.



Badeværelset

badeværelseI takt med at folk flyttede i nye huse, fik de fleste også bygget rigtige badeværelser. Før familierne i byerne flyttede ud af deres lejligheder, måtte de ofte dele toilet med naboen og måske tage bad på badeanstalten eller i et fælles baderum i kælderen.

I Helles familie havde de ikke bad i lejligheden, men da de flyttede i parcelhus (Som mange andre også gjorde) fik de bad og gæstetoilet. Det fik man også i de nye boligblokke. Varmen i villaerne kom som regel fra et oliefyr.


Musik og ungdom

grammofonDer skete meget med musikken i midten af 1960’erne. Der var mange forskellige slags musik, og det var blevet nemmere for de unge at lytte til den, da mange nu fik grammofon og transistorradio.

Mange børn og unge havde idoler inden for rockmusikken. Musikerne var med til at ændre de unges tøjstil.

De unge havde andre meninger end den ældre del af befolkningen. De ønskede at bestemme over egen fremtid. Det førte til det, man kaldte ”Ungdomsoprøret”, som bl.a. gjorde, at de unge fik en mere afslappet tøjstil, at de lyttede til en anden type musik, at de begyndte at sige du til de voksne og ikke de, at de ville have indflydelse i skolerne gennem elevråd og meget, meget mere.