Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Esther

Hjemmets strygestue


Strygejern og strygebræt

Esthers mor og den unge pige Anna stryger det meste af vasketøjet selv. De har fået et elektrisk strygejern, så nu slipper de for at varme det gamle strygejern på komfuret. Derfor går det meget hurtigere nu, og så er der heller ikke samme risiko som før for at svine tøjet med et beskidt strygejern.
Garage
De sender dog duge og sengetøj til rullekonen. Mor mener, at alt tøj enten skal stryges eller rulles, så det bliver helt glat. Hvis hun ikke får tøjet rullet, så mener hun ikke, at hun er en god husmor. Det er svært at stryge dug og sengetøj pænt. Men rullekonen kan klare arbejdet, og familien har råd til at betale for at få rullet duge og sengetøj.

Støvsuger

StøvsugerEsthers mor har også en støvsuger. Det er ikke ret mange familier, der har støvsuger, men efterhånden får flere og flere sådan en i huset, for det er nemlig rart at kunne gøre rigtigt rent.

Far siger, at elektrisk lys er den bedste slags lys. Ja siger mor, problemet er dog bare, at nu kan gæsterne se det skidt, som gemmer sig i krogene. Esther har hørt, at der er mange husmødre, der gør meget mere rent, efter de har fået en støvsuger. Mor siger dog, at det ikke er så hårdt at gør rent som tidligere. Før i tiden skulle gardiner og tæpper bankes med en tæppebanker, og mange steder vaskede man også paneler og døre med petroleumsvand. Nu kan man klare det med et tryk på støvsugerens kontakt, og derefter går lidt rundt og holde den i hånden – og så er skidtet væk – hvor er det dog smart.