Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Esther

Esthers hverdag


Fritid

båndoptagerNår Esther kommer hjem fra skole, laver hun sine lektier. Hvis der er noget, der er for svært, venter hun til efter aftensmad. Så kan hun nemlig gå ind til far på kontoret og spørge om hjælp.

Esther har lige fået en ny dukke i fødselsdagsgave af sin farmor. Hun giver den fint tøj på, og sætter dens hår. Tøjet har mor og Anna syet. Mor er ved at lære Anna at kniple. Når man knipler, spinder man små tråde sammen til blonder, som man kan sy på sit tøj bagefter. Så bliver dukkekjolerne rigtig fine.

Marie har også en dukke. Esther hjælper tit Marie med at sætte dukkens hår, og når begge dukker er fint klædt på, tager Esther og Marie dem med ud i haven eller i stuen og leger picnic eller teselskab.

Om sommeren bader de i søen, der ligger tæt på huset. Anna går med for at holde øje.

Mor og far holder tit selskaber. Så spiller de plader på grammofonen. Nogle gange får Esther og Marie lov til at blive længe oppe og lytte til grammofonen. Det er en grammofon med håndsving, så om sommeren tager de den med ud haven. Her er masser af plads til at danse og fjolle rundt til den dejlige musik. Esther glæder sig til, at hun bliver gammel nok til at tage til bal. Så vil hun danse til den lyse morgen.