Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Esther

Esthers hverdag


Skole

Helles skoleEsther går i skole i Bjerringbro. Hun cykler ind til skolen sammen med nabobørnene. Der er 5 km ind til byen.

Det er mest børn fra det bedre borgerskab, der går i realskole. De fleste børn går kun 7 år i skole. I realskolen fortsætter skolegangen efter 7. klasse. Med en realskoleeksamen er det muligt at komme i gymnasiet eller få et godt job fx i banken.

For at komme på realskolen, skal Esther op til en optagelsesprøve, så inspektøren kan se, om hun er dygtig nok til at komme ind, for eleverne skal nemlig have mange svære og nye fag.

Esther drømmer om at få en god uddannelse og flytte ind til byen, hvor der er biblioteker og teatre, for hun elsker at læse. Når hun bliver voksen, vil hun gerne være lærerinde eller bibliotekar.