Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Arne

Arnes lege


Sild i tønde

Helle i stuenSild i tønde er en omvendt gemmeleg. Den kræver at man har et forholdsvist stort område at gemme sig på f.eks. i skolegården, en park eller et skovområde.

Der vælges en til at være den der gemmer sig, alle andre skal lede. Når man finder den, der har gemt sig fra begyndelsen, gemmer man sig på samme sted. Det gælder om at være stille og lidt hemmelig, så de andre der leder ikke opdager, at man har fundet den, der har gemt sig.

Legen slutter, når alle har gemt sig på et sted. Den der gemmer sig skal være opmærksom på at finde et stort sted, hvor man kan være flere.

Skorsten

Helle i stuenDenne leg kræver et vist antal knapper. Leges legen udenfor er det klart en fordel hvis knapperne er af en vis størrelse.

Der kastes efter væggen med en knap. Det gælder om at få knappen til at ligge nærmest mulig inde ved væggen. Står den på højkant op af væggen er den allernærmest.

Den der kommer nærmest væggen (nr. 1), tager alle de andres knapper i hånden og kaster dem op i luften og lader dem falde på jorden. De knapper der vender forsiden op, tilfalder nr. 1.

Nr. 2, altså den der var næst-nærmest væggen, tager nu resten af knapperne og kaster dem op i luften igen. Han eller hun må nu tage de knapper der vender forsiden op.

Det gentages for resten af deltagerne indtil alle knapperne er fordelt. Så kan man starte forfra med at kaste mod væg. Spillet slutter når én spiller har vundet alle knapperne.