Velkommen til
Her kan du udforske min verden. - Arne

Arnes hverdag

Skole

skoleArne går i skole fra kl. 8 – 14 fra mandag til fredag. Om lørdagen går Arne også i skole, men kun til middag. Inden Arne møder i skole, så har han været på arbejde som mælkedreng, så han kan godt være lidt træt.

Når de møder i skolen, skal de stå nede i skolegården. Alle eleverne skal stå på række og de skal gå stille og roligt ind i klassen. Når de kommer ind, skal de vente på at deres lærer kommer ind, for de skal rejse sig op og sige ”god morgen” til læreren. De må først sidde ned, når læreren giver dem lov.

En dag glemte Arne at rejse sig op. Han var træt, fordi han havde været ude med mælk. Læreren blev meget sur og gav Arne en lussing. Dengang måtte lærerne nemlig godt slå eleverne. Nogle steder slog man dem med spanskrør, sendte dem i skammekrogen eller gav dem en eftersidning. Så skulle de blive på skolen efter alle de andre var gået hjem.

Arne er ikke så glad for at gå i skole, men han kan godt lide idrætstimerne. Arne er nemlig rigtig god til at spille bold og til at løbe.

Når Arne kommer hjem, så skal han lave lektier. Han er ikke så glad for det, for han vil hellere ud at lege med de andre drenge i kvarteret eller se, om han kan hjælpe til henne på tændstikfabrikken. Så kan han måske tjene lidt flere penge.